Ensom hytte norge - margirdmesna

Lej hytter i Norge - oplev alt fra fiskehytter til de smukkeste naturfænomener

Da er du aldri ensom og forlenger helt sikkert leveralderen med en drøss år : Tonny Else: Salte Enig Nils. De mange forskellige, og ikke mindst gode skiområder, byder på pister i alle sværhedsgrader. Og da trenger man noe mørkt og sterkt. Rakk ikke «føle i lyngen» Høsten 2013, bare dager etter at hytta i Telemark var solgt, kom imidlertid «drømmetomta» til salgs.

Ferie med hund, med egen pool eller med panoramaudsigt er også muligt i vores ferieboliger. Og går du på opdagelse i DanCenters udvalg af norske hytter, finder du et rigt udvalg af feriefristelser. Uhyggelig som en krimi, som fiktion. Som vår første utgave av Storfosna så er denne en moderne stout, eller amerikansk stout om du vil.

Lej hytter i Norge - oplev alt fra fiskehytter til de smukkeste naturfænomener - Når man skal bygge en carport er det viktig å ta hensyn til bebyggelsen ellers, og tomtens.... Men bare det å få komme på hverdagsmiddag med fiskeboller i hvit saus er for mange stor stas.

En af os af Åsne Seierstad, udgivet i 2014 på Gyldendal opr. Jeg kan ikke huske, hvor jeg var, da de kaprede fly fløj ind i tvillingetårnene i New York; men jeg kan huske, hvor jeg var, da terrorangrebene i Oslo, juli 2011, bestående af bombesprængningen i regeringskvarteret og massakren på øen Utøya, hvor i alt 77 mennesker, hovedsageligt unge, blev dræbt, fandt sted. Det er først og fremmest brutaliteten, jeg påvirkes af, men også ofrenes alder. Alle de uforløste drømme og håb for fremtiden, der med ét forsvandt ud i det store intet. Livet, der nådeslødt blev frataget unge politiske aktive, som kæmpede for mangfoldighed og demokrati. Sagen har fra dag ét optaget mig, men i perioden efter retssagen måtte jeg have det hele lidt på afstand. Og nu, i år på seksårsdagen, ville jeg prøve at forstå det monster, der egenhændigt stod bag det største angreb i Norge efter Anden Verdenskrig. I En af os retter den norske journalist og forfatter Åsne Seierstad, der ellers plejer at berette fra verdens brændpunkter som Afghanistan og Irak, blikket mod sit hjemland og søger svar på, hvem Anders Behring Breivik var. Et stort og omfattende researcharbejde ligger til grund for bogen: Seierstad har talt med venner, veninder, familiemedlemmer, klassekammerater, kolleger og tidligere politiske meningsfæller. Hun har læst det han har skrevet i manifestet, på nettet og i breve, og ikke mindst fulgt retssagen intenst. Bogen veksler mellem en nøgtern, objektiv stil og en teknik med Breivik som 3. Flere gange studsede jeg over dette greb: Hvordan kan Seierstad vide, hvad Breivik har tænkt? Mellem kapitler om Breiviks barndom, ungdom og voksne liv krydsklipper Seierstad med historier om ofrene. Forfatteren forfølger særligt to skæbnefortællinger: den ene om to søstre fra Kurdistan og Nesodden, den anden om en række unge fra Nordnorge. Begge gribende og hjerteskærende, der efterlader læseren med våde øjne. Indimellem blusser menneskene nemlig op. Lysglimt strejfer dem, slår gnister og rammer hjertet. Og lige så hurtigt som de har fundet, bliver de ængstelige for at miste. I bund og grund kan Breiviks historie koges til ét eneste ord: afvisning. Og da han viede sig til ideologien, blev han ligeledes afvist, imens han forgæves søgte fællesskaber for sine radikale holdninger om multikulturalismen og islamiseringen af Norge. Det, der gør historien så uhørt er, at der er tale om én mands værk. Seierstad lader kendsgerningerne stå frem i al deres gru og konkluderer ikke; det er op til læseren. Bogen besvarer derfor mere spørgsmålet hvad end hvorfor. En af os er uhyggelig læsning. Uhyggelig som en krimi, som fiktion. Men det er virkelighed, og det er ufatteligt. Det er til tider tung læsning, men det har givetvis nødvendig at vende hver en sten for bedre at kunne forstå, hvordan det kunne gå så galt, og hvor stort omfanget af Breiviks gerninger er, og hvor store eftervirkningerne er. Trods den til tider trættende detaljerigdom — som føles næsten kynisk at kritisere — er det en vanvittigt velskrevet og ikke mindst vigtig bog. Vigtig, fordi dagen aldrig må glemmes. Vigtig for at forebygge. Fri vilje af Helga Hjorth, udgivet på forlaget Kagge i 2017. Anmeldereksemplar fra forlaget Jeg har skrevet lidt om søskendeparret Vigdis og Helga Hjorth på det seneste. Først anmeldte jeg Vigdis Hjorths Arv og miljø, så skrev jeg igen om bogen i forbindelse med udgivelsen af Helga Hjorths roman Fri vilje den norske debat om virkelighedslitteratur i indlægget:. Da jeg for nylig var i Oslo, fik jeg fingrene i Hjorths nyligt udkomne Fri vilje hos forlaget Kagge, der venligst stillede et eksemplar til rådighed. Bogen er af gode grunde endnu ikke oversat til dansk, men mon ikke den bliver det? Indtil videre kan den købes på de fleste danske netboghandlere, herunder og vistnok billigst. Men med denne tilgang — at forklare hvordan det i virkeligheden forholdt sig — synes HH at tage patent på sandheden, og det er det, der gør den problematisk; for mens VH blandt andet , er HH mere ensidig i sin fremstilling. Det hendte jeg tenkte på hvordan det måtte være å være Vera. Jeg lurte på om hun noen gang tenkte på hvordan det var å være meg s. Navnene er ændret, men karaktererne og historien er den samme som i Arv og miljø: farens dødsfald, arveopgøret, incesthistorien. I Fri vilje hedder fortælleren Nina, og hendes forfattersøster Vera Lind. Det ville være at ignorere mine litteraturstudier, hvis jeg læste den som en 1:1 gengivelse af virkeligheden læs: Helga Hjorths virkelighed , så Nina er Helga Hjorth, og Vera Lind er Vigdis Hjorth. Desværre inviterer bogen ikke rigtigt til andre læsninger. Da søsterens roman skal udkomme, rejser familien til Budapest for at slippe for postyret omkring udgivelsen. Journalister vil have fat i dem, høre deres version. Svaret bliver at svare igen i samme form, i en roman. Fortælleren, der som forfatteren arbejder som jurist, tilmelder sig et skrivekursus for at lære de litterære kneb, der udgør en god roman. Den beskrives i bogens metaagtige midterdel. Hva for slags ytring skulle man da møte et litterært verk med? Den eneste måten å oppnå balanse på ville jo være å ytre seg i form av et litterært verk selv, skrive en roman. Så jeg hadde begynt med det også, skrive roman. Med et glimt i øjet har VH da også joket med, at man næsten burde udgive de to bøger i ét samlet sæt. Hvorom alting er: Fri vilje er en bog, som er svær at anmelde, fordi den står med et ben i to lejre: på den ene side kalder forfatteren den en roman, på den anden side går den tættere på virkeligheden end Arv og miljø, der trods alt efterlod læseren med en tvivl om hvorvidt det fortalte var sandt eller ej. Det gør Fri vilje ikke på samme måde, og en af dens mange svagheder er, at den enerverende kredser om den samme problemstilling fra samme urokkelige udgangspunkt; sprogligt løfter den sig heller ikke op på et refleksions- og abstraktionsniveau, der kommer i nærheden af Arv og miljø. Skal man fremhæve noget godt ved Fri vilje, er det imidlertid, at den fint skildrer, hvordan det opleves ufrivilligt at blive gjort til romanfigur. De fejlslagne forsøg på at stoppe romanen, magtesløsheden, at man intet kan stille op etc. Faren min døde for fem måneder siden, på et beleilig eller ubeleilig tidspunkt, alt etter øynene som ser. Det er netop en bog, som blandt andet demonstrerer hvor forskellige opfattelser, mennesker kan have af den samme oplevelse. Fortælleren med det højst besynderlige navn Bergljot der uden at støde forfatteren vel godt kan betegnes som hendes alter-ego er sig selv dette bevidst i sin reaktion på søsteren Astrids invitation til dennes halvtredsårs fødselsdags. De hadde møttes jevnlig i alle år, de var vant til å omgås, jeg var selvutmeldt og et sort får. Skulle jeg dukke opp smilende med et heisan? Som om vi ikke hadde virkelighetsforståelser som gjensidig utelukket hverandre, som om de ikke benektet selve det stoffet jeg var laget av. Når romanen, der behandler tunge og konfliktfyldte emner som arv og incest, er det tilmed forventeligt, at de involverede har en anden oplevelse af selvsamme hændelser som beskrives af Hjorth. Ellers risikerer jeg å ikke bli hørt. Helga Hjorth, der til daglig arbejder som jurist, har gået på skrivekursus for at kunne skrive romanen, der således er hendes debut. Og hørt er hun blevet: første oplag på 6000 eksemplarer blev udsolgt på blot to dage. Næste oplag, som kommer i denne uge, er betydeligt større — nemlig på 16000 eksemplarer Norli. Men at tage til genmæle med endnu en roman synes paradoksalt, for hvis formålet er at påpege usandheder i Arv og miljø og fortælle, hvordan det i virkeligheden var, bevirker det jo netop, at Vigdis Hjorths roman bliv er det, forfatteren fra start har hævdet, den er: en opdigtning, en fiktion, en roman. Derved undergraver Helga Hjort, formentlig uden at hun selv er klar over det, sit eget projekt. Jeg har ikke læst Fri vilje endnu, men har stærke intentioner om det, dels fordi jeg allerede har en stærk formodning om, hvad det er for en bog, og de fordomme vil jeg gerne have bekræftet eller afvist, inden jeg udtaler mig mere om bogen, og dels fordi jeg mener, det er enestående litteraturhistorie, vi er vidne til. Og en gave til litteraturforskningen. Men som udgangspunkt er min holdning den, at Helga Hjorth — ved at udgive en ny roman om samme emne — går i søsterens fodspor og gør netop dét, hun kritiserer søsteren for. Debatten om Vigdis Hjorths Arv og miljø nåede uanede højder sidste efterår, og noget kunne tyde på, at hun og søsteren tager endnu en tur i manegen dette efterår. Tilbage er nu bare spørgsmål om, hvornår næste bind i Hjorth-serien kommer, og hvem der i så fald skriver den. Kilder Hjorth, Vigdis: Arv og miljø 2016. Korsvold, Kaja: Vigdis Hjorth med roman om en fars incest 27. VG: Norli, Camilla: Helga Hjorths hevnroman utsolgt på to dager 11. VG: Arv og miljø af Vigdis Hjorth, udgivet i 2016 på Forlaget Cappelen Damm Som vinder af Bokhandlerprisen og Kritikerprisen 2016 og indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2017 er Arv og miljø, for nylig oversat til dansk, en af de mest omtalte romaner i Norden lige for tiden. Med afsæt i et stærkt personlig stof satte Hjorth atter gang i diskussionen om litteraturens udviskede grænser mellem virkelighed og fiktion, det nordmændene kalder »virkelighedslitteratur«, i Danmark kaldet autofiktion. En efter min mening enerverende debat, som jeg gerne tager op igen i et selvstændigt indlæg. Tidligere har jeg kort berørt den i fra 2016. Bogens handling er for så vidt enkel nok. Konstellationen er følgende: en mor og far, fire søskende, to af dem, Åsa og Astrid, har og har haft et godt forhold til forældrene, mens de to andre, Bergljot — fortælleren — og Bård, af flere årsager for længe siden har brudt med deres ophav. Centralt i romanen står familiens to sommerhytter på Hvaler, som det er bestemt, at Åsa og Astrid skal arve, mens de to andre søskende skal modtage et pengebeløb svarende til hytternes værdi. Det står skrevet i farens testamente og har ikke medført nogen kontroverser. Lige indtil Åsa og Astrid har fået arveforskud, kort før farens død, uden at Bergljot og Bård er blevet informeret herom. Det er starten på tvisten om arven og starten på romanen. Og bølgerne går højt, meget højt. Det drejer sig tilsyneladende om et klassisk arveopgør, men også kun tilsyneladende for langsomt indvier fortælleren Bergljot læseren i sin historie, om barndommen hvor faren forbrød sig mod hende. Incesthistorien er for Bergljot et væsentligt indspark i arveopgøret, men vil familien tro på hendes historie? Bogen veksler mellem mellemlange kapitler til tableauagtige afsnit hvoraf sidstnævnte litterært set fungerer bedst , der strækker sig fra få linjer til én hel side med filosofiske, psykologiske og poetiske betragtninger á la denne: Alt henger sammen med alt. Ingen setning er uskyldig for den som går med ørene på stilker for å forstå. Overraskende, men egentlig oplagt, er det desuden at bogen går i dialog med flere danske kendinge, hvoraf de to mest åbenlyse er Tove Ditlevsen og dogmefilmen Festen, der vel er en af nyere tids mest kendte fiktive skildringer af incest — og ikke bare i Norden. I virkeligheten finnes ikke bevis. Det er en meget rammende kritik, som jeg aldrig selv har endsige villet have skænket en tanke. At ingen av dere på noe tidspunkt har spurt meg om min historie har jeg opplevd og oplever jeg som en stor sorg Arv og miljø er altså en roman, som tematiserer familiens løgne, fortielser og forskellige erindringer. Romanen er god, men jeg kan alligevel ikke helt tilslutte mig det næsten enstemmige hyldestkor af anmeldelser. Sprogligt og indholdsmæssigt går den i tomgang cirka halvvejs, og når jeg desuden mener, romanen er mindre vellykket, end den kunne have været, hvis den var tænkt og skrevet anderledes, er det, fordi den først og fremmest er skrevet på en indignation, en vrede som synes alt for tæt på forfatterens privatperson. Hvis virkelige hændelser skal gøres til litteratur, må de bearbejdes, for at de kan få karakter af noget alment og vedkomme andre end forfatteren selv, lyder et klassisk råd, næsten en kliché, men ikke mindre sand af den grund. På mig virker Vigdis Hjorth ikke personlig, men tværtimod dybt privat, og derfor engageres jeg også mindre i Arv og miljø, der mere tager form af en litterær hævn på familien end egentlig kunst.

Fleksnes Fataliteter - Ensom
BYGGEBESKRIVELSER pdf En brygge er en trekonstruksjon som utsettes for store påkjenninger. Den var skrevet med fargetusjer, og vedlagt var en fin tegning av hvordan trehytta skulle se ut. Her finder I store familievenlige skisportssteder, såsom Ensom hytte norge, Geilo, Kvitfjell og Hafjell for at nævne blot et par af dem. Livet, der nådeslødt blev frataget unge politiske aktive, som kæmpede for mangfoldighed og demokrati. Skal man fremhæve noget godt ved Fri vilje, er det imidlertid, at den fint skildrer, hvordan det opleves ufrivilligt at blive gjort til romanfigur. Et feriehus er det ideelle sted at opleve det norske eventyr i naturen, da den betagende natur og frihed er si ude for døren.